GUBI ANSÆTTER

SPEDITØR ELEV

Kunne du tænke dig at blive en del af en dynamisk designvirksomhed og sætte dit præg på virksomhedens logistikløsninger? Så har du nu muligheden for at blive en del af GUBIs Supply Chain team og bidrage til den yderligere udvikling, der skal til i en virksomhed, som er i markant vækst og oplever konstant forandring. GUBI er en innovativ designvirksomhed, som producerer møbler og lamper til detail- og kontraktmarkedet, og vores brand har en stærk global position. Vores kontor og showroom ligger i et bevaringsværdigt pakhus i Københavns Nordhavn.

PRIMÆRE OPGAVER:

Som Logistikassisten vil du indgå i vores Supply Chain afdeling med fokus på vores Logistik. Dit arbejde vil variere mellem daglige opfølgninger på specifikke ordrer, hvor tid, sted og service spiller en vigtig rolle, til større projekter hvor der skal koordineres levering i større omfang. Du skal derfor finde et drive i operationelle opgaver og være med til at give vores kunder den bedste oplevelse i forhold til logistikken. Du vil sidde sammen med vores indkøbere, som du vil have et tæt samarbejde med i din dagligdag. Du vil samtidig være i tæt dialog med vores sælgere og Sales Coordination team for at sikre, at vi leverer i henhold til vores kunders forventninger.

SPECIFIKT SKAL DU:

- Foretage bookinger af transporter.

- Tracke forsendelser.

- Følge op over for speditører og sikre, at de leverer som aftalt.

- Assistere med at håndtere specialtransport i forhold til større projekter / leveringer

Din succes vil afhænge af din evne til at fastholde en fremdrift i de opgaver, som du arbejder med og til at afslutte dem med ensartet service af høj kvalitet. Du skal derudover kunne lide at arbejde i et dynamisk miljø med mange bolde i luften.

KVALIFIKATIONER:

Du har gennemført grundforløb på EUX, HHX eller lignende med interesse for at arbejde med transport. Du er nysgerrig efter at vide, hvilke lovgivningsmæssige krav der er, inden for de forskellige transportformer. Du evner at kommunikere både eksternt med kunder og internt med kollegaer og er god til at strukturere, følge op og få afsluttet opgaverne. Du kan bevare overblikket i en travl hverdag.

 

SPROG:

Du taler og skriver dansk og engelsk på et højt niveau.

 

ITs:

At arbejde med IT er en helt naturlig ting for dig, og du behersker Microsoft Office pakken på et højt niveau – især Excel og til en vis grad Outlook.

 

DIN PROFIL:

Du er en dynamisk person med et åbent sind, og du forstår vigtigheden af samarbejde i et team. Du er systematisk og detaljeorienteret. Du arbejder hårdt og vedholdende for at få løst opgaverne og få dem helt i mål. Det sociale miljø er vigtigt for dig, og du bidrager positivt til at skabe et godt arbejdsmiljø. Du er forandringsparat og er klar til at udvikle både dig selv samt processer og systemer omkring dig.

Position: Elevstilling, Fuldtid
Lokation: Nordhavn, København
Start: Hurtigst muligt

ANSØGNING:

Hvis du kan se dig selv i denne funktion og ønsker du at blive en del af GUBI familien, så skal du hurtigst muligt uploade din ansøgning, CV, referencer og anden relevant information via dette link. Ansøgninger vil blive vurderet løbende.

ANSØG ONLINE NU

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Henrik Holm Møller
Logistics Manager
Email: [email protected]
Tlf: +45 4241 7227

Vi ser frem til at høre fra dig.

GUBI A/S
Klubiensvej 7-9
2150 Nordhavn, København
Danmark

Tlf: +45 3332 6368